Der er et yndigt Land, Det staaer med brede B?ge N?r salten ?sterstrand; Det bugter sig i Bakke, Dal, Det hedder gamle Danmark, Og det er Freias Sal. Der sad i fordums Tid De harniskkl?dte K?mper, Udhvilede fra Strid; Saa drog de frem til Fienders Meen, Nu hvile deres Bene Bag H?iens Bautasteen. Det Land endnu er ski?nt, Thi blaa sig S?en belter, Og L?vet staaer saa gr?nt; Og ?dle Qvinder, ski?nne M?er, Og M?nd og raske Svende Beboe de Danskes ?er. Vort Sprog er st?rkt og bl?dt, Vor Tro er reen og luttret Og Modet er ei d?dt. Og hver en Dansk er lige fri, Hver lyder tro sin Konge, Men Tr?ldom er forbi. Et venligt Syd i Nord Er, gr?nne Danarige, Din axbekl?dte Jord. Og Snekken gaaer sin stolte Vei. Hvor Ploug og Ki?len furer, Der svigter Haabet ei. Vort Dannebrog er smukt, Det vifter hen ad Havet Med Flagets r?de Bugt. Og stedse har sin Farve hvid Dit hellige Kors i Blodet, O Dannebrog, i Strid. Karsk er den Danskes Aand, Den hader Fordoms L?nker, Og Sv?rmeriets Baand. For Venskab aaben, kold for Spot, Slaaer ?rlig Jydes Hierte, For Pige, Land og Drot. Jeg bytter Danmark ei, For Ruslands Vinter?rkner, For Sydens Blomstermai. Ei Pest og Slanger kiende vi, Ei Vesterlandets Tungsind, Ei ?stens Raseri. Vor Tid ei staaer i Dunst, Den h?vet har sin Stemme For Videnskab og Kunst. Ei Bragis og ei Mimers Raab Har vakt i lige Str?kning Et bedre Fremtids Haab. Ei stor, vor F?destavn, Dog h?ver sig blandt St?der Dit stolte Ki?benhavn. Til bedre By ei Havet kom, Ja ingen Flod i Dalen, Fra Trondhiem og til Rom. Med hellig Varet?gt Bevare du, Alfader! Vor gamle Kongesl?gt. Kong Fredrik ligner Fredegod; Hvor er en bedre Fyrste, Af bedre Helteblod? Hil Drot og F?dreland! Hil hver en Danneborger, Som virker hvad han kan. Vort gamle Danmark skal bestaae, Saal?nge B?gen speiler Sin Top i B?lgen blaa.